Fysiurgisk massage virker mod

Hæmmet kredsløb

´Spændte muskler kan komme af flere ting, men resultatet bliver altid et formindsket kredsløb. Dette skyldes, at spændte muskelfibre trykker på de svagere vene- og lymfekar og derved virker på samme måde, som når du træder på en vandslange. Der kommer intet eller kun lidt igennem forsnævringen.'

 

Muskelsmerter

'Spændte muskler kan ligeledes trykke på nerverne, og derved give endog store smerter. Står dette på i længere tid, medfører kroppens forsvar en forstærket effekt, idet vi så bruger andre muskler, end de smerteramte. De ømme muskler vil så, ligesom andre uvirksomme dele af vor krop, blive usmidige og ved bevægelse gøre ondt.'

 

Nedsat bevægelighed

'Usmidige, stive muskler har nedsat bevægelighed. Nogle muskler kan smidiggøres ved almindelig udstrækning. Herved trækker du musklens ender fra hinanden og påvirker således hele musklen. Ved massage kan man også påvirke hele musklen, men man kan også betydelig mere præcis behandle bestemte punkter på musklen. Massage kan derfor med stort udbytte bruges til behandling af nedsat bevægelighed.

Ved med de rigtige greb at massere i anatomisk bestemte retninger, kan massøren presse lymfe og blod gennem selv de mindste blodkar og derved give plads til nogle af de ophobede affaldsstoffer. Når disse så får plads til at komme væk, lettes trykket i musklerne, der bliver plads til en øget tilførsel af blod, som så bringer frisk ilt og energi til musklernes forbrænding. Kredsløbet er i gang igen.'

Jvf. Ole Gottliebsen

Mustrupvej 185, 8320 Mårslet | +45 26182969 | rakelyde@hotmail.com | www.rakelyde.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net